Teori
Hvad er Snoezelen ?
Snoezelen stammer oprindeligt fra Holland, hvor en gruppe pædagoger i slutningen af 70’erne udviklede et koncept om specielle sansehuse for fysisk- og psykisk handicappede, som i deres hverdag ikke kunne opnå tilstrækkelige sanseoplevelser pga. deres forskellige handicaps.
Ordet Snoezelen er et sammensat ord af to hollandske ord "snuffelen" og "doezelen", som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhuse bygges op med både "snuserum" og "døserum", hvor sanserne henholdsvis kan stimuleres og vækkes eller få ro og slappe af.
Fra Holland har Snoezelkonceptet spredt sig ud over Europa, specielt i England, Sverige og i Norge. I England kaldes Snoezelhusene "Multisensory Environments".
Det første snoezelhus kom til Danmark i slutningen af 80érne i Resenbro ved Silkeborg, i tilknytning til en specialbørnehave og et børnehjem. Siden er der skudt flere huse op rundt om i Danmark- bl.a. i Mariager, Maribo, Skanderborg og nu også her i Gentofte.
Snoezelhuse er i sit oprindelige koncept ikke betegnet som egentlig behandling, men som et sted, hvor bruger og deres hjælper - det vil sige pårørende eller personale, kan være sammen på en anderledes måde. Gensidig oplevelse og ligeværdighed er to vigtige begreber i Snoezelen.
Specielt i Sverige og England anvender de i stigende grad rammerne i Snoezelhusene til målrettet terapeutisk behandling, hvor personalet overvejende består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og specialpædagoger.
Tre niveauer af sansepåvirkning
Sanseinput kan ske på tre forskellige måder.
Sanseunderholdning - usorteret "sansebombardement". Sanseunderholdning sker fx når man er en tur i Tivoli eller bare går en tur på gaden. Sanseinputtene fra lyd, lugt, bevægelse mm. kommer uorganiseret til én. Hvis man har problemer med at sortere sanseindtryk, fx på grund af en hjerneskade, kan sådan et sansebombardement være mere til skade end til gavn.
Sansestimulering - generel stimulering af alle sanserne. Sansestimulation er sanseinput der oftest gives passivt til brugeren i et kontrolleret miljø, så brugeren får tid og ro til at bearbejde de forskellige indtryk. Et ophold i Snoezelhuset vil oftest være af denne slags.
Sanseintegration - begrebet bruges forskelligt af forskellige faggrupper. Ergoterapeuter forstår det som målrettet og specifik træning og behandling af defekte eller dårligt fungerende sanser. Sanseintegrationsbehandling kræver en grundig undersøgelse af brugerens problemer, ressourcer og behov før en specifik behandling kan planlægges og udføres. Pædagoger bruger begrebet mere bredt. Sanseintegration kan fx være en del af aktiv læring, hvor miljøet tilrettelægges på en måde så brugerne får udviklet deres sanser.
Lidt om hjernen
Når vi bruger vores sanser sendes de forskellige stimuli op til hjernen, hvor de sorteres, bearbejdes og tolkes. For at forstå hvad der sker, når vi sanser beskrives dele af hjernen kort her.
Hjernen kan deles ind i tre blokke med forskellige funktioner, som alle er afhængige af hinanden for at et samarbejde, og derved hjernen, kan fungere. Udover de tre blokke består hjernen også af forskellige kerner og områder, som varetager forskellige funktioner såsom hukommelse og følelser, men de vil ikke blive beskrevet nærmere.
Blok 1: Blok 1 er placeret i slutningen af rygmarven og kan kaldes vores energicentral. Den fungerer som en slags relæcentral for "strømforsyning- og fordeling" til hjernen. Området modtager informationer fra resten af hjernen, kroppen og omverdenen og laver en umiddelbar sortering af de forskellige stimuli. Herefter sendes de vigtige stimuli op til blok 2. Alt dette sker ubevidst. Får man en skade her vil det oftest komme til udtryk som opmærksomhedsforstyrrelser. Nogle vil have en tendens til falde hen, mens andre vil være hyperaktive.
Blok 2: Blok 2 dækker over baghovedet (occipitallappen), tindingen (temporallapperne) og issen (parietallapperne) og det er her sansestimuli modtages og bearbejdes efter de har passeret blok 1. Først modtages stimuli i de primære zoner. I occipitallappen modtages synsindtryk, i temporallapperne modtages høreindtryk og i parietallapperne modtages føle og bevægeindtryk. Sker der skade i de primære zoner vil det give bortfald eller forstyrrelse af evnen til henholdsvis at se, høre og føle.
Når stimuli er blevet modtaget i de primære zoner bliver impulserne sendt videre til de sekundære zoner, hvor de bliver bearbejdet. Det vil sige, at det, vi ser, får mening, det, vi hører, bliver til sprog, musik osv. og det, vi mærker, bliver til en blyant, en ske, osv. Får man en skade i disse zoner kan det give en forkert opfattelse af verden.
Når indtrykkene er blevet bearbejdet i de sekundære zoner sendes de videre til de tertiære zoner, hvor alle indtrykkene bliver samlet. Det vil sige, at vi fx kan forestille os, hvordan genstanden, vi kigger på, føles at have i hånden. Når indtrykkene er blevet bearbejdet og sammenkoblet i blok 2 sendes de videre til blok 3.
Blok 3: Blok 3 dækker over pandeområdet (frontallappen) og er den udadgående del af hjernen. Det vil sige, at det er her vi planlægger og kontrollerer vores adfærd. Det er her vores idéer skabes og vores handlinger iværksættes. Får man en skade her, kan man få problemer med at planlægge handlinger og håndtere genstande. Det kan fx komme til udtryk ved at personen bruger gaflen som hårbørste eller personen ikke ved, hvordan man lyner en lynlås. Vores motoriske område ligger også her. En skade i dette område kan give lammelser.
Sanserne
Nærsanserne/de grundlæggende sanser
Nærsanserne er de første sanser, der samarbejder hos det lille barn. De kaldes nærsanserne, fordi sanserne reagerer på stimuli, der opstår inden i kroppen eller som påføres direkte på kroppen
Berøringssans -den taktile sans
Huden på vores krop kan registrere berøring, smerte, varme/kulde osv. Den taktile sans kan registrere stimuli på to måder; den beskyttende/forsvarende måde og den diskriminerende/vurderende måde. Den beskyttende/forsvarende måde foregår på det ubevidste plan og fortæller os om noget fx er for varmt/gør ondt (vi trækker hånden til os). Den aktiveres ved let berøring. Sådanne taktile input virker vækkende, fordi adrenalinproduktionen øges og gør kroppen "parat".
Den diskriminerende måde fortæller os fx hvad det er vi har i hånden og den aktiveres ved fast berøring. Disse input virker beroligende.
Problemer med den taktile sans kan komme til udtryk som skyhed overfor berøring eller omvendt hvor man ikke mærker tilstrækkeligt.
Ligevægtssans/balancesans - den vestibulære sans
Den vestibulære sans er beliggende i det indre øre og registrerer muskelspænding, tyngdekraftens påvirkning, hovedets bevægelser (op/ned, fra side til side og frem/tilbage).
Vestibulære input fra bevægelse fra side til side og ved rotation virker vækkende, fordi det øger vågenhedsniveauet i hjernen. Bevægelse frem og tilbage virker beroligende.
Problemer med den vestibulære sans kan komme til udtryk som køresyge, utryghed i forhold til tyngdekraften eller omvendt ingen særlig reaktion på massiv bevægelse.
Muskel-ledsans - den proprioceptive sans
Den proprioceptive sans er beliggende i muskler, led og sener i kroppen, hvor den registrerer kroppens position og bevægelse i forhold til tyngdekraften. Den registrerer også leddenes stilling -om det er fx er bøjet eller strakt.
Proprioceptive input virker beroligende og organiserende på de stimuli, der strømmer til.
Problemer med den proprioceptive sans kan komme til udtryk som manglende eller forstyrret kropsopfattelse.
Fjernsanserne
Syn, hørelse, lugt og smag kaldes fjernsanser, idet de reagerer på stimuli udenfor kroppen, fx lyd og lys.
Synssansen, også kaldet den visuelle sans, registrerer lys, mørke, farver, konturer og objekters placering i omgivelserne.
Høresansen, også kaldet den auditive sans, registrerer lydbølger.
Lugtesansen, også kaldet den olfactoriske sans, er vigtig for smagsoplevelsen. Lugte/dufte kan ikke sorteres fra, men man kan vænne sig til dem. Stimuli går direkte til vores hukommelsescentre og følelsescenter og derfor kan lugte fremkalde minder og følelser. Man kan ikke beskrive en duft uden samtidig at inddrage et billede eller en lyd.
Lugtestimuli skaber hurtig vågenhed i hjernen, hvilket vil sige, at vi bliver mere opmærksomme/"vågne".
Smagssansen, også kaldet den gustatoriske sans, registrerer surt, sødt, salt og bittert. Resten af smagsoplevelsen skyldes duftesansen.
I Snoezelhuset kan vore mange sanser blive stimuleret i et kontrolleret og afgrænset miljø. Det er primært de grundlæggende sanser, den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans, der stimuleres, men syn, hørelse og lugtesansen kan også inddrages.
Et eksempel fra huset kunne være "det hvide rum", som er et "døserum". Her er en stor, varm vandseng, hvorigennem man kan mærke rytmerne fra den afslappende musik. Det varme vand og de blide vibrationer har en afslappende effekt på sanserne og dermed på krop og sind. Vibrationerne kan ydermere være med til at fremme kropsopfattelsen. Det er især berøringssansen og muskel/ledsansen der stimuleres.
Musikken høres og når man ligger i sengen er der mulighed for at kigge på forskellige visuelle effekter, hvilket stimulerer synssansen og kan være med til at holde brugeren vågen.
Her er også en hængekøje, som stimulerer balancesansen. Ligger man på langs virker det opkvikkende og ligger man på tværs virker det afslappende.
Et andet eksempel kunne være "det røde rum", som er et "snuserum".
Den hårde seng og de kraftige vibrationer fra musikken bombarderer berøringssansen og muskel/ledsansen med input og det øger vores opfattelse af, hvor vores krop er i forhold til omgivelserne og os selv.
Kilder:
Ayres, A. Jean (1992) "Sanseintegration hos børn", Munksgaard.
Christensen, Birgitte (2000) "Sanse Integration, Ergoterapeutisk behandlingsmetode til voksne med apopleksi eller andre former for hjerneskader" (Artikel)
Hulsegge Jan, Verheul Ad (1987) "Snoezelen -another world", Rompa
Ergoterapeuter Marian Fyrkilde og Stine Rasmussen, Snoezelhuset i Gentofte, Bank-Mikkelsensvej 2 B, 2820 Gentofte, Tlf. 3957 3694.
Snoezelen stammer oprindeligt fra Holland, hvor en gruppe pædagoger i slutningen af 70’erne udviklede et koncept om specielle sansehuse for fysisk- og psykisk handicappede, som i deres hverdag ikke kunne opnå tilstrækkelige sanseoplevelser pga. deres forskellige handicaps.
Ordet Snoezelen er et sammensat ord af to hollandske ord "snuffelen" og "doezelen", som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhuse bygges op med både "snuserum" og "døserum", hvor sanserne henholdsvis kan stimuleres og vækkes eller få ro og slappe af.
Fra Holland har Snoezelkonceptet spredt sig ud over Europa, specielt i England, Sverige og i Norge. I England kaldes Snoezelhusene "Multisensory Environments".
Det første snoezelhus kom til Danmark i slutningen af 80érne i Resenbro ved Silkeborg, i tilknytning til en specialbørnehave og et børnehjem. Siden er der skudt flere huse op rundt om i Danmark- bl.a. i Mariager, Maribo, Skanderborg og nu også her i Gentofte.
Snoezelhuse er i sit oprindelige koncept ikke betegnet som egentlig behandling, men som et sted, hvor bruger og deres hjælper - det vil sige pårørende eller personale, kan være sammen på en anderledes måde. Gensidig oplevelse og ligeværdighed er to vigtige begreber i Snoezelen.
Specielt i Sverige og England anvender de i stigende grad rammerne i Snoezelhusene til målrettet terapeutisk behandling, hvor personalet overvejende består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og specialpædagoger.
Tre niveauer af sansepåvirkning
Sanseinput kan ske på tre forskellige måder.
Sanseunderholdning - usorteret "sansebombardement". Sanseunderholdning sker fx når man er en tur i Tivoli eller bare går en tur på gaden. Sanseinputtene fra lyd, lugt, bevægelse mm. kommer uorganiseret til én. Hvis man har problemer med at sortere sanseindtryk, fx på grund af en hjerneskade, kan sådan et sansebombardement være mere til skade end til gavn.
Sansestimulering - generel stimulering af alle sanserne. Sansestimulation er sanseinput der oftest gives passivt til brugeren i et kontrolleret miljø, så brugeren får tid og ro til at bearbejde de forskellige indtryk. Et ophold i Snoezelhuset vil oftest være af denne slags.
Sanseintegration - begrebet bruges forskelligt af forskellige faggrupper. Ergoterapeuter forstår det som målrettet og specifik træning og behandling af defekte eller dårligt fungerende sanser. Sanseintegrationsbehandling kræver en grundig undersøgelse af brugerens problemer, ressourcer og behov før en specifik behandling kan planlægges og udføres. Pædagoger bruger begrebet mere bredt. Sanseintegration kan fx være en del af aktiv læring, hvor miljøet tilrettelægges på en måde så brugerne får udviklet deres sanser.
Lidt om hjernen
Når vi bruger vores sanser sendes de forskellige stimuli op til hjernen, hvor de sorteres, bearbejdes og tolkes. For at forstå hvad der sker, når vi sanser beskrives dele af hjernen kort her.
Hjernen kan deles ind i tre blokke med forskellige funktioner, som alle er afhængige af hinanden for at et samarbejde, og derved hjernen, kan fungere. Udover de tre blokke består hjernen også af forskellige kerner og områder, som varetager forskellige funktioner såsom hukommelse og følelser, men de vil ikke blive beskrevet nærmere.
Blok 1: Blok 1 er placeret i slutningen af rygmarven og kan kaldes vores energicentral. Den fungerer som en slags relæcentral for "strømforsyning- og fordeling" til hjernen. Området modtager informationer fra resten af hjernen, kroppen og omverdenen og laver en umiddelbar sortering af de forskellige stimuli. Herefter sendes de vigtige stimuli op til blok 2. Alt dette sker ubevidst. Får man en skade her vil det oftest komme til udtryk som opmærksomhedsforstyrrelser. Nogle vil have en tendens til falde hen, mens andre vil være hyperaktive.
Blok 2: Blok 2 dækker over baghovedet (occipitallappen), tindingen (temporallapperne) og issen (parietallapperne) og det er her sansestimuli modtages og bearbejdes efter de har passeret blok 1. Først modtages stimuli i de primære zoner. I occipitallappen modtages synsindtryk, i temporallapperne modtages høreindtryk og i parietallapperne modtages føle og bevægeindtryk. Sker der skade i de primære zoner vil det give bortfald eller forstyrrelse af evnen til henholdsvis at se, høre og føle.
Når stimuli er blevet modtaget i de primære zoner bliver impulserne sendt videre til de sekundære zoner, hvor de bliver bearbejdet. Det vil sige, at det, vi ser, får mening, det, vi hører, bliver til sprog, musik osv. og det, vi mærker, bliver til en blyant, en ske, osv. Får man en skade i disse zoner kan det give en forkert opfattelse af verden.
Når indtrykkene er blevet bearbejdet i de sekundære zoner sendes de videre til de tertiære zoner, hvor alle indtrykkene bliver samlet. Det vil sige, at vi fx kan forestille os, hvordan genstanden, vi kigger på, føles at have i hånden. Når indtrykkene er blevet bearbejdet og sammenkoblet i blok 2 sendes de videre til blok 3.
Blok 3: Blok 3 dækker over pandeområdet (frontallappen) og er den udadgående del af hjernen. Det vil sige, at det er her vi planlægger og kontrollerer vores adfærd. Det er her vores idéer skabes og vores handlinger iværksættes. Får man en skade her, kan man få problemer med at planlægge handlinger og håndtere genstande. Det kan fx komme til udtryk ved at personen bruger gaflen som hårbørste eller personen ikke ved, hvordan man lyner en lynlås. Vores motoriske område ligger også her. En skade i dette område kan give lammelser.
Sanserne
Nærsanserne/de grundlæggende sanser
Nærsanserne er de første sanser, der samarbejder hos det lille barn. De kaldes nærsanserne, fordi sanserne reagerer på stimuli, der opstår inden i kroppen eller som påføres direkte på kroppen
Berøringssans -den taktile sans
Huden på vores krop kan registrere berøring, smerte, varme/kulde osv. Den taktile sans kan registrere stimuli på to måder; den beskyttende/forsvarende måde og den diskriminerende/vurderende måde. Den beskyttende/forsvarende måde foregår på det ubevidste plan og fortæller os om noget fx er for varmt/gør ondt (vi trækker hånden til os). Den aktiveres ved let berøring. Sådanne taktile input virker vækkende, fordi adrenalinproduktionen øges og gør kroppen "parat".
Den diskriminerende måde fortæller os fx hvad det er vi har i hånden og den aktiveres ved fast berøring. Disse input virker beroligende.
Problemer med den taktile sans kan komme til udtryk som skyhed overfor berøring eller omvendt hvor man ikke mærker tilstrækkeligt.
Ligevægtssans/balancesans - den vestibulære sans
Den vestibulære sans er beliggende i det indre øre og registrerer muskelspænding, tyngdekraftens påvirkning, hovedets bevægelser (op/ned, fra side til side og frem/tilbage).
Vestibulære input fra bevægelse fra side til side og ved rotation virker vækkende, fordi det øger vågenhedsniveauet i hjernen. Bevægelse frem og tilbage virker beroligende.
Problemer med den vestibulære sans kan komme til udtryk som køresyge, utryghed i forhold til tyngdekraften eller omvendt ingen særlig reaktion på massiv bevægelse.
Muskel-ledsans - den proprioceptive sans
Den proprioceptive sans er beliggende i muskler, led og sener i kroppen, hvor den registrerer kroppens position og bevægelse i forhold til tyngdekraften. Den registrerer også leddenes stilling -om det er fx er bøjet eller strakt.
Proprioceptive input virker beroligende og organiserende på de stimuli, der strømmer til.
Problemer med den proprioceptive sans kan komme til udtryk som manglende eller forstyrret kropsopfattelse.
Fjernsanserne
Syn, hørelse, lugt og smag kaldes fjernsanser, idet de reagerer på stimuli udenfor kroppen, fx lyd og lys.
Synssansen, også kaldet den visuelle sans, registrerer lys, mørke, farver, konturer og objekters placering i omgivelserne.
Høresansen, også kaldet den auditive sans, registrerer lydbølger.
Lugtesansen, også kaldet den olfactoriske sans, er vigtig for smagsoplevelsen. Lugte/dufte kan ikke sorteres fra, men man kan vænne sig til dem. Stimuli går direkte til vores hukommelsescentre og følelsescenter og derfor kan lugte fremkalde minder og følelser. Man kan ikke beskrive en duft uden samtidig at inddrage et billede eller en lyd.
Lugtestimuli skaber hurtig vågenhed i hjernen, hvilket vil sige, at vi bliver mere opmærksomme/"vågne".
Smagssansen, også kaldet den gustatoriske sans, registrerer surt, sødt, salt og bittert. Resten af smagsoplevelsen skyldes duftesansen.
I Snoezelhuset kan vore mange sanser blive stimuleret i et kontrolleret og afgrænset miljø. Det er primært de grundlæggende sanser, den taktile sans, den vestibulære sans og den proprioceptive sans, der stimuleres, men syn, hørelse og lugtesansen kan også inddrages.
Et eksempel fra huset kunne være "det hvide rum", som er et "døserum". Her er en stor, varm vandseng, hvorigennem man kan mærke rytmerne fra den afslappende musik. Det varme vand og de blide vibrationer har en afslappende effekt på sanserne og dermed på krop og sind. Vibrationerne kan ydermere være med til at fremme kropsopfattelsen. Det er især berøringssansen og muskel/ledsansen der stimuleres.
Musikken høres og når man ligger i sengen er der mulighed for at kigge på forskellige visuelle effekter, hvilket stimulerer synssansen og kan være med til at holde brugeren vågen.
Her er også en hængekøje, som stimulerer balancesansen. Ligger man på langs virker det opkvikkende og ligger man på tværs virker det afslappende.
Et andet eksempel kunne være "det røde rum", som er et "snuserum".
Den hårde seng og de kraftige vibrationer fra musikken bombarderer berøringssansen og muskel/ledsansen med input og det øger vores opfattelse af, hvor vores krop er i forhold til omgivelserne og os selv.
Kilder:
Ayres, A. Jean (1992) "Sanseintegration hos børn", Munksgaard.
Christensen, Birgitte (2000) "Sanse Integration, Ergoterapeutisk behandlingsmetode til voksne med apopleksi eller andre former for hjerneskader" (Artikel)
Hulsegge Jan, Verheul Ad (1987) "Snoezelen -another world", Rompa
Ergoterapeuter Marian Fyrkilde og Stine Rasmussen, Snoezelhuset i Gentofte, Bank-Mikkelsensvej 2 B, 2820 Gentofte, Tlf. 3957 3694.
