Historie
Hvordan startede det hele
Der var engang…tilbage i 70'erne i Holland, hvor en gruppe pædagogers tanker og intentioner var at give mennesker, som har sanse- og indlæringsvanskeligheder de nødvendige stimuli, i et afslappet og kontrolleret miljø. Grundtanken for snoezelen er at alle har brug for stimulation. Nogle mennesker kan have svært ved, rent fysisk, at få de nødvendige stimuli til alle deres sanser i hverdagen. Andre har brug for særlig forenklede stimuli, for at hjernen kan bearbejde det de mærker, ser eller hører.
Snoezelkonceptet har siden spredt sig til andre lande verden over, i Europa er det specielt England, Norge og Sverige der har taget konceptet til sig.
I 1989 blev det første snoezelhus i Danmark indviet, i Resenbro ved Silkeborg. Siden hen er der åbnet flere snoezelhuse rundt i landet, her kan nævnes i Mariager, Esbjerg, Skanderborg, Maribo, Helsingør og nu også i Gentofte. Desuden findes der mange snoezelrum på institutioner, specielt for fysisk og psykisk udviklingshæmmede.
Snoezelhuset her i Gentofte åbnede dørene for de første brugere i aug. 2002.
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Stor tilfredshed med Snoezelhuset
En tilfredshedsundersøgelse i Snoezelhuset viser, at brugerne generelt er godt tilfredse med de ydelser og services, som huset leverer. Men der er også efterspørgsel på nye tiltag, bl.a. flere faciliteter.
I efteråret år 2008 fik Snoezelhuset gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de personer, der ledsager og hjælper brugerne, når de besøger Snoezelhuset. Formålet med undersøgelsen var bedre at kunne planlægge og målrette aktiviteterne til brugerne og deres ledsagere. Som et resultat af undersøgelsen arbejder Snoezelhuset på at udvide faciliteterne og har bl.a. en sansehave på vej til foråret. Derudover arbejder Snoezelhuset med at forbedre betalingsmulighederne for brugerne. Undersøgelsens konklusioner og anbefalinger kan læses nedenfor.
Konklusioner
Konklusionerne på undersøgelsen er følgende:
- Overordnet er der tale om meget tilfredsstillende og positive resultater.
- Opholdsmulighederne før og efter anvendelsen af husets faciliteter kunne være bedre.
- Egne nøgler og åbningstider fungerer optimalt – betalingsmulighederne kan forbedres.
- Den generelle kommunikation mellem huset og dets brugere er meget tilfredsstillende. Derudover eksisterer der en god stemning i huset.
- Der er generelt et godt serviceniveau fra husets side, men hjemmesiden kunne optimeres. Faktummet, at mange svarer ”ved ikke” på spørgsmål ang. hjemmesiden, skyldes højest sandsynligt, at meget få bruger hjemmesiden.
- Samtlige nye tiltag (sansehave, vandmiljø og interaktivt kommunikations- og stimulationssystem) vil blive positivt modtaget, og der er villighed fra brugernes side til at betale mere for at bruge huset, hvis flere faciliteter bliver oprettet.
- Yderlige skal det tilføjes, at meget få har svaret på det afsluttende åbne spørgsmål, men at de angivende svar overvejende har været positive.
Anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen kan følgende anbefales:
- Fortsæt det gode arbejde!
- Opholdsmulighederne før og efter brugen af husets faciliteter bør forbedres.
- Fortsæt med åbnings- og nøglesystemet.
- Optimer evt. hjemmesiden og kommunikér de nye muligheder ud via de mange mailadresser, der er indsamlet i forbindelse med denne undersøgelse.
- Optimér brugernes betalingsform.
- Der er åbenlys efterspørgsel efter at gennemføre de foreslåede tiltag (sansehave, vandmiljø og interaktivt kommunikations- og stimulationssystem).
- Analysér om prisstigninger kan være med til at finansiere nye tiltag.
I undersøgelsen er der spurgt ind til følgende områder: Praktiske forhold, anvendelse af Snoezelhuset, Snoezelhusets hjemmeside og pjece, helhedsindtrykket og mulige nye tiltag. Undersøgelsens metode og resultater er samlet i en rapport, som kan downloades nederst på siden i PPT-format.
Spørgeskemaet er udformet således, at respondenterne på en fempunktsskala (hvor 1 er meget uenig og 5 er meget enig) har vurderet en række postulater omhandlende Snoezelhuset.
Om undersøgelsen
Respondenterne har fået spørgeskemaet tilsendt og sendt retur via posten. Snoezelhuset har 190 registrerede brugere, heraf ca. 50 faste skemalagte brugere. 48 har besvaret spørgeskemaet, dvs. 25 pct. af de 190 brugere. Størstedelen af de 48 respondenter er faste brugere af Snoezelhuset. Af respondenterne er 79 pct. pædagoger/lærere, 8 pct. er pårørende, 4 pct. er fysio- og ergoterapeuter, 2 pct. er studerende og 6 pct. er andet.
Undersøgelsen er udarbejdet af stud.merc. økonomisk markedsføring på CBS, Jeppe Lundgaard Boel.
Download den samlede rapport i PPT-format her (link til rapport)